Blog-arkiv

onsdag den 29. juni 2016

Ferien er begyndt...

Tirsdag den 28. juni 2016


Her til morgen var Bente vist bekymret for, om vi kunne nå at få pakket det hele. Hun mente ihvertfald, at jeg skulle ud af sengen kl. 4.45... men så var dagen ligesom i gang :-D.
Alt var klappet og klar, da Pia hentede os for at køre os til toget i Slagelse.
Lidt over 9 var bagagen afleveret i lufthavnen, vi var igennem security og feriens første Starbuck-kaffe kunne nydes sammen med familien, inden det hele gik løs.

Den korte historie er, at vi mellemlandede i London, i så god tid, at vi nåede at skifte sektion (med tog) og kunne boarde helt planmæssigt. Og så nåede vi faktisk også at få et billede af det store "dyr" aka Boing 787-400, som vi skulle tilbringe 7,5 time i selskab med under trange forhold. Dog skal nævnes, at British Airways har en udpræget god servering ;-).

Vel igennem Immigration og bagageudleveringen og en times transport fra JFK, landede vi lige i hjertet af Manhattan, sidegade både til Broardway og Fifth Avenue.

Her til aften skulle vi have noget at spise. Derfor gik vi en tur i kvarteret. Det var godt for benene, der ikke havde været rørt meget i de sidste 24 timer. Vi drejede bla, ned af en gade til 5.th. avenue og stod og kikkede på et skilt, der anviste seværdigheder. her går det op for os, at vi står klods op af Impire State Building. Til forsvar skal siges, at det var temmelig diset til aften, og at vi ikke kunne se så meget oppe i højderne... :-).

Det var næsten samme sted, at Bente stødte på en dame, der tilsyneladende kunne se, at vi ikke var på hjemmebane, da vi kiggede efter aftensmad. Det var tydeligt, at hun ikke mente, at den vi havde kik på, var noget. Hun henviste til en anden og fik tak med på vejen for venligheden og det gode råd. Maden var bare god der!

Ny kryber vi til køjs i en seng midt på Manhattan. Hvor er det mærkeligt, at vågne i Høng og gå i seng i New York!

Høres vi ved i morgen?

Kh. Bente og Thorkild, Sarah og Katrine

1 kommentar:

  1. havde ikke lige styr på jeres time-manager... ville have ringet og ønsket god tur... Så... Go´sjov derovre...og nyd tiden.

    SvarSlet