Mødet med Obama...

Søndag den 3. juli...

Er der overhovedet nogen af jer, der læser vores blog? :-D Hvis ikke I gør, så gør det ikke noget, for vi bruger den som dagbog...

Dagen i dag var afsked med det hektiske New York, byen der aldrig sover, og goddag til en lidt mere rolig Washington. 

Kufferterne var næsten pakket i går aftes, så morgenen ikke skulle blive så hektisk. Tidsforskellen har ikke lagt sig helt, så de første af os vågner allerede kl. 6, selvom der soves med ørepropper pga. larmen fra gaden.
Det bliver lidt vemodigt at forlade New York, men vi har allerede set en masse. Vi har ikke fortrudt et sekund, at vi købte MetroCard, for på trods af, at det er blevet brugt flittigt, har vi 3 ud af 4 dage gået 20-26000 skridt. Vi har set og oplevet 1000 ting, der nu skal fordøjes. 
På den ene side har vi oplevet en enormt spændende og multikulturel by med 100 nationaliteter og interessante samtaler med tilfældige folk man møder på gaden, fordi man sidder og venter på at pigerne bliver færdig med at shoppe. Jeg fortalte om damen, jeg mødte, der ville have min plads for enden af bænken fordi hun skulle ryge. Sjovt møde fordi hun givetvis havde regnet med, at jeg bare ville føje hende. Jeg tror, at hun fik respekt for sådan en som mig, fordi jeg ikke bare gjorde, hvad hun sagde... det sagde hun ihvertfald:-).
Eller mødet med damen uden for MAC-kosmetikforretningen, der bare lige ville sikre sig, at jeg stemte på Hillery, fordi man da ikke kunne stemme på en mand, der hellere ville bygge mure (mellem USA og Mexico) end at bygge venskaber. Det kunne jeg i den grad kun give hende ret i...
Men... det var også "mødet" med alle tiggeren og de hjemløse på gaden! Man skal være en hård hund, når man er nødt til at gå forbi dem uden at give dem en dollar eller et par cent. I går mente pigerne, at vi skulle give en af dem en kage, vi ikke havde fået spist. De ville ikke selv gå over med den til hende, så det gjorde Bente. Damen sagde tak. Om hun spiste den eller ej er uvist, men måske har det gjort en lille forskel! Eller tiggeren der tiggede om penge til weed eller hash. Han var dog trods alt ærlig... og sådan kunne vi blive ved!

Nå, men vi kom afsted i god tid, så vi havde tid til at spise et par bagels i ventesalen på Penn Station. Afsted til tiden og efter 3,5 times kørsel og afslapning var vi fremme på Union Station i Washington kl. 12.30.

En taxa til hotellet gjorde, at vi hurtigt kunne komme ud og se lidt på byen. Vi bor ca. 1,6 km. fra The White House, så det blev vores første sightseeing-mål. Vi landede imidlertid på bagsiden af Præsidentens hus, men kunne sagtens tage et par billeder og selfies der før turen gik rundt om et par blokke for at komme om til den "rigtige" side.

Når man er godt træt i bentøjet efter flere dage med mange skridt, så kan man godt blive lidt knotten over at skulle gå SÅ meget længere, bare for at se huset fra den anden side... Det er vel bare et hvidt hus! Nej, det er ikke bare et hvidt hus. Det er et hus, som man ser 1000 gange i fjernsynet fra den "ovale" side, så det var naturligvis vigtigt :-)!

Og mens vi var der omme, fik vi samtidig et blik af Washingtonmonumentet, som vi skal stifte nærmere bekendtskab med i morgen.

På vejen tilbage til hotellet, stod den på en sen frokost. Da vi kom ud, var vejen spærret af af Secret Service over alt. De var enormt hidsige ift. at vi ikke måtte stå for tæt på vejen... ET skridt tilbage, blev der hele tiden råbt. Kort efter kom en kortege bestående af ca. 10 sorte biler med sorte ruder og Secret Service-folk, der for nedrullede ruder sad med skarptladte maskingeværere... Vi var alle fire sikre på, at det var Obama, der sad i en af de sorte biler :-)...

Godt tilbage på hotellet ligger vi nu og samler kræfter til i morgen, hvor vi skal fejre 4. july sammen med amerikanerne i den by, hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet.