Blog-arkiv

lørdag den 2. juli 2016

På toppen af New York

Fredag den 1. juli 2016

Fredagen startede på Evergreen diner. Herovre spiser vi flere små måltider... mest af alt for at få forskellige kulinariske oplevelser. Vores erfaringe er, at vi fint kan klare os med 3 portioner til os fire. Det er ikke altid, at maden er specielt god, men oplevelsen er som regel fin. I går havde nærmest ikke nået at sætte os, før servitricen havde spurgt os fire gange, om vi ville bestille. Tilsidst blev hun så knotten, at hun syltede os noget tid, hvilket foranledigede at hun fik absolut minimum af drikkepenge!

Da vi havde god tid til vores næste udflugtsmål, mente Bente og pigerne, at der var anledning til at shoppe i GAP. Jeg HAR nu indstillet mig på, at med tre piger i New York, skal jeg have meget god tåmodighed ;-).
Kl. 11 havde vi booket tid til Top of the Rock, udsigtsplatformen på toppen af Rockefeller Center. Som I kan se på billederne, var der en flot udsigt, selv om det var diset pga. regn. 






Endnu en gang shopping... denne gang i Banana Republic, med en tålmodig far/mand, Videre til et sted, hvor vi kunne spise noget mad før vi skulle i Central Park. Hov... på vejen lå der sandelig en MAC, hvor Sarah pludselig genfandt den mistede energi og fandt det meget vigtigt, at hun skulle ind og se på kosmetik. Det gik der så tre kvarter med, men hvad gør man ikke som far...
Vi fandt en fin sandwichbar og fik fyldt depoterne op igen. Da vi ville gå derfra, var det begyndt at regne, så Central Park blev udsat til i morgen. Vi blev enige om, at regnvejret kunne give anledning til at få købt computere til pigerne og en time senere kunne vi vende snuden mod hotellet for at komme af med vores nyanskaffelser.

Hjemmefra havde vi købt billetter til Top of the Rock -Sun&Stars. Det var ikke fordi, vi havde den store energi, men afsted kom vi igen.




Der var stadig en del byger her til aften, så derfor var vi spændte på, om sigtbarheden var ok, når vi kom op på 69. etage. Det var et helt fantastisk syn, der mødte os. Selv om der var mange mennesker, der havde fået samme ide som os, så var det muligt at få stillet stativ og kamera op for at tage billeder med 10 sek. lukketid.


Aftenen sluttede på Times Square, som vi mente skulle besøges om aftenen med fuld skrald på lysreklamerne. Pigerne var bestemt ikke enige, men her trumfede forældrene... :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar