Blog-arkiv

mandag den 4. juli 2016

Independence Day...

Monday 4. th. of July

I dag er det 240 år siden at USA erklærede sig uafhængig af Storbritanien. Dagen er en af de største festdage i USA og det mærkes i den grad, når man er her på denne dag. For 2 år siden fejrede vi den i San Francisco sammen med Anette, Laus, Birka, Hjalte og Morten. Det var en rigtig festlig dag, der sluttede med fyrværkeri på havnefronten i mindst 10 graders kulde... sådan føltes det ihvertfald. Dagen har stået som noget helt særligt siden, og derfor var det også valgt med omtanke, at 4. juli ikke skulle være rejsedag. Allerede da vi ankom til Washington i går, kunne vi mærke, at der var noget særligt under opsejling. Der var hundredevis af politifolk alle vegne og der var en del af gaderne omkring Det hvide hus, der var afspærret.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vi havde set på vejrudsigten, at vejret ikke ville vise sig fra sin bedste side. Med 22 grader og regn fra sidst på formiddagen, gik vi fortrøsningsfulde til The Mall, området omkring Det hvide hus og Washingtonmonumentet for at se dagens optog. Heldigt for os fik vi placeret os ved siden af en VIP-tribune, hvor det viste sig, at der var ekstra underholdning og hvor en del af optoget stoppede op for ekstra optræden.

Herunder får I lige en del billeder fra dage, der spænder vidt lige fra militæroptog og en rød Rolls Royce (med miss America!), Scoopy Doo og Gospel...

Da paraden var ved at være færdig, begyndte det at småregne. Vi havde ved dagens start planlagt at se Lincoln-monument og Arlington Cemetery, men da vi var færdige lidt før planlagt, nåede vi lige et par monumenter mere på vejen. Første monument var National World War II-monument til ære for alle de faldne i 2. verdenskrig. Monumentet har bla. 56 granitstøtter, en for hver af de (daværende) 48 stater + de 7 føderale lande.



På vejen til Lincoln, kom vi forbi mindesmærkerne for hhv. Koreakrigen...

 


... og Vietnamkrigen, der var halvmåneformet med granit så blankpoleret, at man kunne spejle sig i det... og med alle navnene på de faldne amerikanske soldater...


... for til sidst at ende ved Mindesmærket/bygningen rejst til ære for den 16. amerikanske præsident Abraham Lincoln, der levede fra 1809-1865. Han var præsident fra 1861-1865.
Bygningen har form som et tempel fra antikkens Grækenland, og man kan læse to af Lincolns mest kendte taler i bygningen, Gettysburg-talen og talen ved indsættelsen i hans anden valgperiode. Mindesmærket har bla. dannet ramme om Martin Luther Kings meget berømte tale I Have a Dream holdt 28. august 1963 som en del af afslutningen på marchen til Washington for frihed og jobs.




Regnvejret blev ved og blev ved, men vi er jo principfaste, så vi sluttede ikke før vi havde været på Arlington kirkegården. Det gav god mening, fordi alle monumenterne og kirkegården lå i den ende af The Mall og at vi derfor ikke skulle jagte hele byen rundt i morgen, men kunne koncentrere os om det centrale af The Mall. 
Arlington National Cemetery er en militærkirkegård, som blev grundlagt under den amerikanske borgerkrig. Over 290.000 mennesker ligger begravet på området. Veteraner og dræbte i alle USA's krige ligger begravet på kirkegården, lige fra Den amerikanske uafhængighedskrig til de seneste krige i Afghanistan og Irak. Døde fra før Borgerkrigen er blevet genbegravet her efter år 1900.


Herfra gik turen hjem med Metro for at slippe for mere regn og fordi vi syntes, at vi havde fyldt dagen ganske godt ud.

Lige nu er vi spændt på, om vi kan se aftenens fy
rværkeri fra hotellets tag eller om vi kommer til at tage her over igen om et par år for at opleve det endnu engang ;-)...





2 kommentarer:

  1. I tv-indslaget fra Rebildfesten handlede det mest om, hvem amerikanerne helst vil have som præsident Clinton eller Trump?

    SvarSlet
  2. Ja det er der nok også flere seer i, frem for fejringen af 240 året af amerikanernes uafhængighed😀

    SvarSlet