Blog-arkiv

fredag den 8. juli 2016

Harry Potter og alle hans venner...

Torsdag den 7. juli 2016

Denne dag havde Katrine set frem til lige siden vi fortalte pigerne, at vi skulle til USA igen. Faktisk er det geografiske valg i USA bestemt af, at vi ville besøge Harry Potter-world. For de af jer, der ikke kender Katrine, kan jeg afslører, at hun er KÆMPEFAN af Harry Potter og hele universet omkring Hogwarts.
Vi stod tidligt op, for parken åbnede allerede kl. 8.00 og af erfaring ved vi, at man skal være der tidligt, for at komme til de bedste og mest populære forlystelser inden der kommer for mange ind i parken.


Vi bor ca 1,5 km. fra parken, så Bente kørte os derhen, så vi ikke skulle betale parkering i dyre domme. Bente var ikke med, da hun gerne ville have tid sammen med med hendes amerikanske veninde, Mary.


Katrine havde selvfølgelig forberedt sig grundigt hjemmefra, ved at hun havde medbragt nederdel. Skjorte og slips blev købt her ovre, så hun kunne ligne en Hogwartselev. Hvad gør man ikke... ;-)


Husene var enormt godt lavet, og med kunstig sne på tagene. Det var lidt underligt at opleve i 35 graders varme.

Hogwarts. Flot var det!

Indgangen til Hogsmeade. Byen hvor man kan handle alt lige fra tryllestave til levende slik...
Vi skulle selvfølgelig have en butterbeer, som eleverne på Hogwarts må købe, hvis de er gamle nok.
Optræden af elever fra Durmstrang og Beauxbaton
Efter en (rigelig) lang og varm dag, var det tid at komme hjem i poolen, for at blive kølet af... hvilket ikke blev så meget afkøling. Vandet var i nærheden af 35 grader varmt...

I morgen ser vi frem til at kunne berette om en hel dag i Outlet... ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar