Blog-arkiv

torsdag den 21. juli 2016

Kage og farlige dyr...

Torsdag den 21. juli 2016

Dagen i dag er fødselsdagsdag. Min far fylder 84 år i dag og jeg har forsøgt at ringe og ønske tillykke mange gange. Han er ikke så god til det med mobiltelefoner, så det er nok derfor, han ikke tager den. Til gengæld ved jeg, at han læser denne blog, så hermed stort tillykke med den snart-runde dag til min far, der bliver 84 :-)...
Derudover fylder Bentes niece 18 i dag. Vi husker tyderligt, at vi var på barselsbesøg på Hillerød sygehus for knap 18 år siden. Vi ville nemlig nå det midt i alle bryllupsforberedelserne. Stort tillykke til Sigrid (og hele familien Blay Steiner)...


Vi er på vej til vejs ende og de kommende opdateringer bliver enten meget korte eller også må I vente på dem. Vi har ikke de store planer for de kommende dage ud over, at vi skal have lidt farve på vores blegfede kroppe og have handlet de sidste ting ind inden hjemrejsen.
I dag var vi ude for at kigge på nye briller til Sarah. Hun trængte gevaldigt og så er de bare meget billigere end i Danmark. Der ud over skulle Sarah have en taske til hendes nye Mac. Vejret er temmeligt ustabilt i disse dage. Her til morgen var der igen torden og regn, men temperaturen lå stadig på den rigtige side af 30 grader. Derfor tog vi på sightseeing til et par Outlets/Malls. Der er ikke så meget interessant at berette om indkøbene, så derfor får I lige et par billeder fra eftermiddagskaffen, der blev indtaget på The cheesecake factory. Og de var BARE go'e :-D...





Tilbage i Aventura Mall fandt vi endelig de briller, som Sarah havde gået og drømt om i ret lang tid. Pga. prisen fik jeg lov til at investere i et par også. Hvis nogen af jer står og mangler briller, så vent og køb dem her ovre. Sarahs Armarni med refleksfri glas kostede 3500,- og mine Burburry også med refleksfri glas kostede 2500,-. Det bedste af det hele var, at brillerne var klar 1 time efter at vi havde betalt for dem. Den går vist ikke i Danmark, hverken på pris eller på tid.


Til sidst får I lige et lille samling af sjove skilte, som vi vist ikke kommer til at se i Danmark foreløbig. Den med skildpadden har vi moret os en del over, for hvor længe er man forpligtet på at vente på at skildpadden har krydset vejen? :-D...







2 kommentarer:

  1. Det er også godt med slappe-dage i sin ferie. Nyd de sidste dage over-there. 🇺🇸🇺🇸☀️☀️⛱⛱

    SvarSlet
  2. Tak... Det kan du være sikker på, at vi vil gøre:-)

    SvarSlet