Besøg hos en gammel ven...

Tirsdag den 5. juli 2016

Efter en dag med MEGA meget regn (vi kan forstå, at I er druknet i regn tirsdag!), havde vi brug for en stille og rolig morgen. For lige at runde aftenen, så fik vi ikke set det KÆMPE-fyrværkeri ved The Mall, som specielt Katrine havde glædet sig så meget til efter oplevelsen for to år siden i San Francisco! Vi orkede ikke at tage ud i regnen igen, efter at vi havde spist, så jeg havde rekognosceret og fundet en genvej til taget på hotellet. Da det begyndte at buldre og brage, listede Katrine og jeg på taget, for at finde ud af, at skyerne hang så lavt, at det kun var gule og lilla skyer i horisonten. Ingen fyrværkeri til os i denne gang, men Katrine var også så træt, at kun ikke orkede at brokke sig...

Her til morgen var vi heldige at låne hotellets 4 cykler med cykellåse og cykelhjelme. Det var ca. 3,5 km. til første udflugtsmål, Smithsonians Air&Space-museum, var det kærkomment med cykel frem for gåben. 

Mødet med museet var en af de bedre oplevelser. Her et par billeder:

Luna-modulet, der var en del af Apollo 11

Efter et par timer forlod vi museet, for at kunne overholde vores aftale om en special-rundvisning i The Capitol. Bente har en veninde, der arbejder for et af de republikanske kongresmedlemmer, Mick Mulvaney, der er valgt i South Dakota. Vi blev vist rundt af en frivillig studentermedhjælp, der kunne fortælle nogle gode historier om The Capital, bla. Lady Freedom, der både står indenfor ved Visitorcentret og oven på The Capitol. Lady Freedom står med ryggen til Storbritanien, meget symbolsk efter Uafhængighedserklæringen, der blev underskrevet den 4. juli for 240 år siden.

Lady Freedom

Billede fra The Old Supreme Court fra 1810-1860

Den oprindelige trykplade, Magna Carta Replica, der blev skænket af Storbritanien.
Trykpladen indeholder Uafhængighedserklæringen.

Efter den interessante rundvisning af den republikanske studentermedhjælper, der gav os et lille billede af, hvordan det var, at støtte Trump selv om han bestemt ikke var hendes kop te, gik turen videre til en anden af Bentes venner. Tim Hysom er Chief of Staff for den demokratiske Superdelegerede og kongresmedlem, Allan Lowenthal, valgt i Los Angeles og Orange County. 

Tim gav sig tid til at snakke med os om amerikansk politik og valgkampen set med en demokrats øjne og pigerne fik mulighed for at spørge ind til noget af det, der optager dem. Meget spændende. Med en invitation til at komme til Washington og opleve indsættelsen af den næste amerikanske præsident på nærmeste hold, tog vi fra kontoret for at få taget et par billeder af bygningen, der danner rammen om næste præsidentindsættelse.

På gensyn i morgen, hvor vi forlader Washington for at flyve til Orlando. Her møder vi en tredje af Bentes amerikanske venner, Mary McKay, som hun senest har set i 1997.

Independence Day...

Monday 4. th. of July

I dag er det 240 år siden at USA erklærede sig uafhængig af Storbritanien. Dagen er en af de største festdage i USA og det mærkes i den grad, når man er her på denne dag. For 2 år siden fejrede vi den i San Francisco sammen med Anette, Laus, Birka, Hjalte og Morten. Det var en rigtig festlig dag, der sluttede med fyrværkeri på havnefronten i mindst 10 graders kulde... sådan føltes det ihvertfald. Dagen har stået som noget helt særligt siden, og derfor var det også valgt med omtanke, at 4. juli ikke skulle være rejsedag. Allerede da vi ankom til Washington i går, kunne vi mærke, at der var noget særligt under opsejling. Der var hundredevis af politifolk alle vegne og der var en del af gaderne omkring Det hvide hus, der var afspærret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi havde set på vejrudsigten, at vejret ikke ville vise sig fra sin bedste side. Med 22 grader og regn fra sidst på formiddagen, gik vi fortrøsningsfulde til The Mall, området omkring Det hvide hus og Washingtonmonumentet for at se dagens optog. Heldigt for os fik vi placeret os ved siden af en VIP-tribune, hvor det viste sig, at der var ekstra underholdning og hvor en del af optoget stoppede op for ekstra optræden.

Herunder får I lige en del billeder fra dage, der spænder vidt lige fra militæroptog og en rød Rolls Royce (med miss America!), Scoopy Doo og Gospel...

Da paraden var ved at være færdig, begyndte det at småregne. Vi havde ved dagens start planlagt at se Lincoln-monument og Arlington Cemetery, men da vi var færdige lidt før planlagt, nåede vi lige et par monumenter mere på vejen. Første monument var National World War II-monument til ære for alle de faldne i 2. verdenskrig. Monumentet har bla. 56 granitstøtter, en for hver af de (daværende) 48 stater + de 7 føderale lande.

På vejen til Lincoln, kom vi forbi mindesmærkerne for hhv. Koreakrigen...

 

... og Vietnamkrigen, der var halvmåneformet med granit så blankpoleret, at man kunne spejle sig i det... og med alle navnene på de faldne amerikanske soldater...

... for til sidst at ende ved Mindesmærket/bygningen rejst til ære for den 16. amerikanske præsident Abraham Lincoln, der levede fra 1809-1865. Han var præsident fra 1861-1865.

Bygningen har form som et tempel fra antikkens Grækenland, og man kan læse to af Lincolns mest kendte taler i bygningen, Gettysburg-talen og talen ved indsættelsen i hans anden valgperiode. Mindesmærket har bla. dannet ramme om Martin Luther Kings meget berømte tale I Have a Dream holdt 28. august 1963 som en del af afslutningen på marchen til Washington for frihed og jobs.

Regnvejret blev ved og blev ved, men vi er jo principfaste, så vi sluttede ikke før vi havde været på Arlington kirkegården. Det gav god mening, fordi alle monumenterne og kirkegården lå i den ende af The Mall og at vi derfor ikke skulle jagte hele byen rundt i morgen, men kunne koncentrere os om det centrale af The Mall. 

Arlington National Cemetery er en militærkirkegård, som blev grundlagt under den amerikanske borgerkrig. Over 290.000 mennesker ligger begravet på området. Veteraner og dræbte i alle USA's krige ligger begravet på kirkegården, lige fra Den amerikanske uafhængighedskrig til de seneste krige i Afghanistan og Irak. Døde fra før Borgerkrigen er blevet genbegravet her efter år 1900.

Herfra gik turen hjem med Metro for at slippe for mere regn og fordi vi syntes, at vi havde fyldt dagen ganske godt ud.

Lige nu er vi spændt på, om vi kan se aftenens fy

rværkeri fra hotellets tag eller om vi kommer til at tage her over igen om et par år for at opleve det endnu engang ;-)...

Mødet med Obama...

Søndag den 3. juli...

Er der overhovedet nogen af jer, der læser vores blog? :-D Hvis ikke I gør, så gør det ikke noget, for vi bruger den som dagbog...

Dagen i dag var afsked med det hektiske New York, byen der aldrig sover, og goddag til en lidt mere rolig Washington. 

Kufferterne var næsten pakket i går aftes, så morgenen ikke skulle blive så hektisk. Tidsforskellen har ikke lagt sig helt, så de første af os vågner allerede kl. 6, selvom der soves med ørepropper pga. larmen fra gaden.
Det bliver lidt vemodigt at forlade New York, men vi har allerede set en masse. Vi har ikke fortrudt et sekund, at vi købte MetroCard, for på trods af, at det er blevet brugt flittigt, har vi 3 ud af 4 dage gået 20-26000 skridt. Vi har set og oplevet 1000 ting, der nu skal fordøjes. 
På den ene side har vi oplevet en enormt spændende og multikulturel by med 100 nationaliteter og interessante samtaler med tilfældige folk man møder på gaden, fordi man sidder og venter på at pigerne bliver færdig med at shoppe. Jeg fortalte om damen, jeg mødte, der ville have min plads for enden af bænken fordi hun skulle ryge. Sjovt møde fordi hun givetvis havde regnet med, at jeg bare ville føje hende. Jeg tror, at hun fik respekt for sådan en som mig, fordi jeg ikke bare gjorde, hvad hun sagde... det sagde hun ihvertfald:-).
Eller mødet med damen uden for MAC-kosmetikforretningen, der bare lige ville sikre sig, at jeg stemte på Hillery, fordi man da ikke kunne stemme på en mand, der hellere ville bygge mure (mellem USA og Mexico) end at bygge venskaber. Det kunne jeg i den grad kun give hende ret i...
Men... det var også "mødet" med alle tiggeren og de hjemløse på gaden! Man skal være en hård hund, når man er nødt til at gå forbi dem uden at give dem en dollar eller et par cent. I går mente pigerne, at vi skulle give en af dem en kage, vi ikke havde fået spist. De ville ikke selv gå over med den til hende, så det gjorde Bente. Damen sagde tak. Om hun spiste den eller ej er uvist, men måske har det gjort en lille forskel! Eller tiggeren der tiggede om penge til weed eller hash. Han var dog trods alt ærlig... og sådan kunne vi blive ved!

Nå, men vi kom afsted i god tid, så vi havde tid til at spise et par bagels i ventesalen på Penn Station. Afsted til tiden og efter 3,5 times kørsel og afslapning var vi fremme på Union Station i Washington kl. 12.30.

En taxa til hotellet gjorde, at vi hurtigt kunne komme ud og se lidt på byen. Vi bor ca. 1,6 km. fra The White House, så det blev vores første sightseeing-mål. Vi landede imidlertid på bagsiden af Præsidentens hus, men kunne sagtens tage et par billeder og selfies der før turen gik rundt om et par blokke for at komme om til den "rigtige" side.

Når man er godt træt i bentøjet efter flere dage med mange skridt, så kan man godt blive lidt knotten over at skulle gå SÅ meget længere, bare for at se huset fra den anden side... Det er vel bare et hvidt hus! Nej, det er ikke bare et hvidt hus. Det er et hus, som man ser 1000 gange i fjernsynet fra den "ovale" side, så det var naturligvis vigtigt :-)!

Og mens vi var der omme, fik vi samtidig et blik af Washingtonmonumentet, som vi skal stifte nærmere bekendtskab med i morgen.

På vejen tilbage til hotellet, stod den på en sen frokost. Da vi kom ud, var vejen spærret af af Secret Service over alt. De var enormt hidsige ift. at vi ikke måtte stå for tæt på vejen... ET skridt tilbage, blev der hele tiden råbt. Kort efter kom en kortege bestående af ca. 10 sorte biler med sorte ruder og Secret Service-folk, der for nedrullede ruder sad med skarptladte maskingeværere... Vi var alle fire sikre på, at det var Obama, der sad i en af de sorte biler :-)...

Godt tilbage på hotellet ligger vi nu og samler kræfter til i morgen, hvor vi skal fejre 4. july sammen med amerikanerne i den by, hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet.

En overvældende mangfoldighed...

Lørdag den 2. juli 2017

Det var egentligt ikke så meget vi skulle nå i dag... på papiret! Vi kom lidt sent ud døren, fordi vi havde brug for at tage den med ro oven på en aften, hvor vi kom sent i seng pga. at vi ville se Top of the Rock og Times Square i mørke.
Da det var sidste dag i New York, var der et stort ønske om at handle fornødenheder så som foundation og trekkingsandaler... guess who...!

Først midt på eftermiddagen nåede vi til Central Park, hvor vi havde rundet de 12000 skridt. En stor softice til alle gjorde mirakler, således at vi kunne forcerer parken. 

På den anden side ventede Museum of Natural History. Katrine havde et stort ønske om at se netop dette museum, da det dannede kulisse for Nat på museet... Det var derfor vigtigt at finde T-rex, Dexter og Dum-Dum :-).

Anerledes opdagelse...

På den type ferie vi holder, oplever vi rigtig mange spøjse ting, der ikke har noget med de planlagte aktiviteter at gøre. Som for eksempel et par oplevelser fra i dag... 

Sub'en er ret fyldt af mennesker, men vi er stort set de eneste med lyserød hudfarve. Det er et kulturmøde af rang at opleve 17 forskellige nationaliteter og lige så mange forskellige sprog, eller at der pludselig kommer en ung fyr gennem toget for at sælge weed.  

Over for mig sad en ca. 50 årig pæn mand og flettede fingre med en skolepige, der ikke var en dag over 15! Man kan tænke mange tanker om, hvad der ligger bag, men det tilkommer ret beset ingen at vurdere manden... eller pigen! Det kan være at der ligger noget helt andet bag.

Her til aften, da vi kørte hjem, sad vi i vogn sammen med 6-8 meget højrøstede unge mennesker... synes Katrine. De var netop stået af ved en station og Katrine havde lige udtrykt, at nu var der endelig ro, da en dame, godt beruset begyndte en sang, MED tromme-akkompagnement, til fordel for hendes helt eget indsamlingsforetagende... Godt vi kun skulle en station længere :-).

I morgen skal vi med tog til Washington. Det har været et par meget begivenhedsrige dage, og der venter rigtig mange endnu!

På toppen af New York

Fredag den 1. juli 2016

Fredagen startede på Evergreen diner. Herovre spiser vi flere små måltider... mest af alt for at få forskellige kulinariske oplevelser. Vores erfaringe er, at vi fint kan klare os med 3 portioner til os fire. Det er ikke altid, at maden er specielt god, men oplevelsen er som regel fin. I går havde nærmest ikke nået at sætte os, før servitricen havde spurgt os fire gange, om vi ville bestille. Tilsidst blev hun så knotten, at hun syltede os noget tid, hvilket foranledigede at hun fik absolut minimum af drikkepenge!
Da vi havde god tid til vores næste udflugtsmål, mente Bente og pigerne, at der var anledning til at shoppe i GAP. Jeg HAR nu indstillet mig på, at med tre piger i New York, skal jeg have meget god tåmodighed ;-).
Kl. 11 havde vi booket tid til Top of the Rock, udsigtsplatformen på toppen af Rockefeller Center. Som I kan se på billederne, var der en flot udsigt, selv om det var diset pga. regn. 

Endnu en gang shopping... denne gang i Banana Republic, med en tålmodig far/mand, Videre til et sted, hvor vi kunne spise noget mad før vi skulle i Central Park. Hov... på vejen lå der sandelig en MAC, hvor Sarah pludselig genfandt den mistede energi og fandt det meget vigtigt, at hun skulle ind og se på kosmetik. Det gik der så tre kvarter med, men hvad gør man ikke som far...
Vi fandt en fin sandwichbar og fik fyldt depoterne op igen. Da vi ville gå derfra, var det begyndt at regne, så Central Park blev udsat til i morgen. Vi blev enige om, at regnvejret kunne give anledning til at få købt computere til pigerne og en time senere kunne vi vende snuden mod hotellet for at komme af med vores nyanskaffelser.

Hjemmefra havde vi købt billetter til Top of the Rock -Sun&Stars. Det var ikke fordi, vi havde den store energi, men afsted kom vi igen.

Der var stadig en del byger her til aften, så derfor var vi spændte på, om sigtbarheden var ok, når vi kom op på 69. etage. Det var et helt fantastisk syn, der mødte os. Selv om der var mange mennesker, der havde fået samme ide som os, så var det muligt at få stillet stativ og kamera op for at tage billeder med 10 sek. lukketid.

Aftenen sluttede på Times Square, som vi mente skulle besøges om aftenen med fuld skrald på lysreklamerne. Pigerne var bestemt ikke enige, men her trumfede forældrene... :-)

Menneskemylder ved højlys dag...!

Torsdag den 30. juni 2016


Lad mig starte med at beklage... Wifi er meget rustent her ovre. Derfor kan der være forsinkelse på opdateringerne.

I dag var der ikke planlagt det vilde og på trods af det, nåede vi da at fylde dagen godt ud.
I 2014 fik alle meget billige briller/solbriller i San Francisco: 2 par almindelige med styrke, 3 par solbriller med styrke og et par almindelige solbriller... alle Rayban til under 8000,-. Derfor satsede vi på at gentage succesen for et par af os i år. De var stadig billige, men ikke SÅ billigt. Sarah fandt et par Armani, der kostede 3500,-, så vi venter lige og ser tiden an.

Som tidligere skrevet, er vi meget glade for vores Metrocard. Vi går mange skridt i forvejen, så når vi kan, tager vi Subway. På vej til vores frokostrestaurant landede vi lige midt i det, som pigerne mente var det RIGTIGE New York... Times Square. Jeg forstår deres tilkendegivelse, for det var ret vildt at lande der, midt i menneskemylder og lysreklamehelvede.

En af mine tidligere kollegaer havde anbefalet en helt særlig restaurant, hvis man skulle have en ekstraordinær oplevelse. Ellens Stardust Diner har det særlige ekstra, at tjenerne synger imellem eller mens de serverer. I flg. en af tjenerne har Ellens Stardust fostret adskillige stjerner til Broardway. Alt i alt en sjov oplevelse, god stemning og musik. Maden var rimelig god, men ikke prangende. Se http://www.ellensstardustdiner.com/

Det var dagen, hvor vi skulle omkring en del MUST SEES. Vi startede på den fantastisk flotte Grand Central Terminal. Arkitektonisk og æstetisk er det en perle. Helt ekstraordinært smuk med et hvælvet loft, der er udsmykket med stjernetegnene. Det er helt klart et besøg værd.

I et af sidebenene til ankomsthallen har Claus Mayer åbnet Great Northern Food Hall. Man kan ikke undgå at blive lidt stolt som dansker, når Mayer åbner så stor en forretning, med bageri, smørrebrød mv. på så flot en lokation.

Efter Grand Central Terminal gik turen på de ca. 800 m. mod FN-bygningen på 1. Av, men på vejen fik vi muligheden for at se Chryslerbygningen. Chryslerbygning er klart det smukkeste højhus på Manhattan. Der var ikke mulighed for at komme op i bygningen, men smuk var den både i lobbyen og udefra.

Fra Chryslerbygningen gik det øst over til FN-bygningen. Den er egentligt ikke noget specielt, men i vores optik hører det med til pigernes opdragelse, at se og opleve dette sted. Det er et sted, der ikke sjældent bliver vist i nyhederne. 

Da vi stod foran bygningen, gav det samtidig anledning til at snakke lidt om, hvem der er formand for FNs generalforsamling lige nu. Jeg er ret sikker på, at Sarah og Katrine var ret ligeglad med at han hedder Mogens og kommer fra Danmark. Dér handlede det vist bare om, hvordan de hurtigst muligt kunne komme hen til dagens sidste destination, Max Brenner Chocolate :-).

Mac Brenner chocolate er en mærkelig blanding af en chocolade-cafe og et almindeligt spisested. Vi havde fået det anbefalet og pigerne, særligt Sarah, havde glædet sig vildt. Det var stedets meget mærkelige specialitet, der først og fremmest skulle afprøves: Chokoladepizza :-D. Som det ses på billedet bestod den af en kagebund smurt med lys chokolade. Ovenpå lagt med et lag bananskiver og skumfiduser. Det blev prøvet og bedømt som god med MEGET sød! Så kunne vi også sætte hak ved denne oplevelse...